Frederiksværk Sejlklub
Frederiksværk har en meget aktiv sejlklub med ca. 240 medlemmer, voksne så vel som juniorer.
I klubhuset arrangerer vi kurser, mange foredrag og ikke mindst fester. Vi afholder også en masse arrangementer på vandet, kapsejladser, fællesture på fjorden og familiedage på havnen, og der udfolder sig et stort socialt samvær i klubben.
Til enhver sejlklub hører en god juniorafdeling, og det kan klubben også tilbyde unge mellem 8 og 18 år. Der gives undervisning til juniorerne hver torsdag i klubejede optimistjoller og større jolletyper for de mere øvede.
Alle optimister ledsages på vandet af voksne i følgebåde.
Vi har hjemsted i Frederiksværk med et dejligt klubhus på Havnelinien. Vi er medlem af Dansk Sejlunion, så du kan som medlem benytte dig af medlemsfordelene, herunder billige forsikringer.
Klubben optager medlemmer med eller uden båd, under forskellige kategorier.