Boblberg logo
Mentornetværk i Esbjerg/Varde

Mentornetværk i Esbjerg/Varde

Mentornetværk i Esbjerg/Varde er en frivillig forening, som arbejder for at skabe inklusion, integration og kulturel mangfoldighed for nydanskere i Esbjerg og Varde.

Det sker igennem en velfungerende mentorordning, hvor vi matcher nydanskere (mentees) med frivillige mentorer, som er solidt forankret i det danske samfund. Vores mentorer og mentees mødes i et dynamisk fællesskab på tværs af kultur og nationalitet for at lære fra hinanden, og derved skabe fællesskab.

Vi tilbyder gratis danskundervisning for nydanskere i vores sprogcaféer i både Esbjerg og Varde. Derudover afholder vi workshops, kurser og sociale aktiviteter i løbet af året for alle vores mentorer, mentees, frivillige, og for alle andre med interesse for kulturel mangfoldighed.

Hvis du har lyst til at hjælpe en nydansker til en bedre forståelse af dansk kultur og det danske sprog, hører vi meget gerne fra dig.

Hvis du er nydansker og har brug for støtte til at videreudvikle dit danske sprog, og høre mere om dansk kultur, så kontakt os allerede i dag.

Vores sekretariat har åbent alle hverdage mellem kl. 10.00-14.00, og du kan kontakte os på 21 49 74 59. Du er også velkommen til at sende en e-mail til: info@mentoresbjerg.dk, eller ligge forbi vores kontor i Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 2. sal, 6700 Esbjerg i åbningstiden.

Du kan læse meget mere om vores mange tilbud på www.mentoresbjerg.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her