
Gentofte Stars
For de yngste spillere tilbyder vi helt grundlæggende skøjtetræning, og så snart man er fortrolig med det, kommer man til at spille med stav og puck. Undervisningen på de mindste årgange er konkrete øvelser blandet med en stor del leg. Selv for de mindste årgange arrangeres kampe mod andre klubber. Hvis du gerne vil høre lidt mere om sporten inden du kommer, er det en god idé at ringe til træner eller holdleder for det hold, der passer til din aldersgruppe.
Er du allerede ishockeyspiller og kunne tænke dig at prøvetræne i Gentofte, skal du kontakte træneren for det hold, der passer til dig. Trænerens oplysninger finder du på hjemmesiden www.gentoftestars.dk under ”hold” og underpunktet ”ledere”.
Som begynder kan man træne et par uger uden at være medlem, men herefter skal man betale kontingent.