Søger mentor til anbragt barn
Har du lyst til at være frivillig mentor for et anbragt barn? Lær for livet er et ambitiøst læringsprogram for anbragte børn, og lige nu søger vi mentorer i dit lokal område.
Som frivillig mentor i Lær for Livet gør man en kæmpe forskel, ved at hjælpe et barn med lektier og faglig udvikling i et par timer, ca. 3-4 gange om måneden. Det vigtigste er, at du er stabil, positiv og engageret, og at du kan påtage dig opgaven i mindst 18 måneder. Mentoren har også mulighed for at få midler til at lave andre aktiviteter sammen med barnet, f.eks. tage i teateret, gå på museum eller i biografen.
Inden man starter som mentor, får man en uddannelsesweekend, hvor man bliver sat ind i mentoropgaven. Yderligere får man løbende supervision og sparring sammen med andre mentorer tre gange om året.
Lyder dette som en opgave for dig, er du meget velkommen til at kontakte os på: kontakt@laerforlivet.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.