Aars Patchwork Forening
Aars Patchworkforening rummer medlemmer som spænder bredt aldersmæssigt. Her mødes både begyndere og erfarne patchworkere. Vi bestræber os på at være en rummelig forening med plads til alle og altid klar til at give en hjælpende hånd eller dele et godt ”fif”.
Vi mødes ca. en aften hver 3. uge til syaften i kælderen under biblioteket i Aars fra kl. 19.00-22.00. Her er ingen fremmødepligt, men det forventes at nye medlemmer kan basis-syning og selv medbringer et projekt og sy-grej til syaftenerne. Bestyrelsesmedlemmerne sørger for at lægge patchwork bøger og blade frem fra foreningens brede udvalg samt brygge kaffe og te til pausen.
Ofte er der medlemmer som medbringer færdige projekter, som de har arbejdet på, med mulighed for at beundre og evt. lokke et mønster ud af.
Tlf.: 31 17 11 57