Boblberg logo
Mountainbike for mandfolk

Mountainbike for mandfolk

Hos Tommerup Idræt er det en kerneværdi, at der skal være plads til ALLE! Derfor har vi været i dialog med DGI Fyn og Danmarks Cykle Union og sammen besluttet at opstarte holdet ”Mandfolk på MTB”.

Det sociale, fællesskabet og hyggen er i centrum for denne aktivitet, og man behøver ikke at have kørt på mountainbike tidligere for at deltage. Tværtimod. Vi opfordrer folk, som er helt grønne, til at møde op og være med. Og har man ikke en cykel, så kontakt os. Måske kan vi hjælpe.

Mandfolk på MTB i Tommerup Idræt er for mænd som holder af at spise sig mæt om aftenen og måske fylder godt til i landskabet. En lille (eller stor) dunk fortil er gerne noget vi er stolte af, for hos Mandfolk på MTB handler det ikke om at være i topform, cykle hurtigt eller langt eller at kaste sig ud i udfordrende kørsel på singletrack. Det handler om at skabe et fællesskab, hvor vi har fokus på at vi alle kan være med! Er du i super dårlig form – så er Mandfolk på MTB lige noget for dig! Tempo og distance er i bund – hygge, fællesskab og masser af pauser undervejs i top! - og du er selvfølgelig velkommen selvom du skulle være lidt bedre end ”dårlig form” 😉.

Er du interesseret? Har du spørgsmål? Er du nysgerrig og vil gerne følge lidt med på sidelinjen?

Du er også velkommen til at kontakte Jacob Pallesen

E-mail jacob.pallesen.dk

Mobil 51 43 77 66

Kender du et rigtigt mandfolk, som trænger til at komme op af sofaen og med os ud i skoven?

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her