Boblberg logo
Tilbud til yngre med demens

Tilbud til yngre med demens

Brug et par timer om tirsdagen på at hjælpe mennesker med let demens til at deltage i understøttende aktiviteter.

Vi søger frivillige til at støtte op om et Daghøjskolesprojekt under aktivitetscentret i Hvidovre.

Opgaver i den forbindelse er

• Lave te og kaffe klar, inddrage deltagerne i at gøre klar med kopper mm.

• Støtte deltagerne i at tage offentlig transport

• Støtte deltagerne i aktiviteterne i Daghøjskolen og selv være en aktiv medspiller.

Vi mødes i Daghøjskolen inden start og drikker en lille kop kaffe sammen, og så starter vi dagens aktivitet. Vi har aktiviteter hjemme i vores egne lokaler, ude i vores have og vi tager på udflugter med det offentlige.

Deltagerne i Daghøjskolen har enten selv en demenssygdom eller er pårørende til en med en demenssygdom. Deltagerne er alle hjemmeboende, og har let til moderat demens. Det betyder at de skal have let støtte til at udføre aktiviteter, så de selv kan være aktive deltagere i deres eget liv.

Det er derfor vigtigt at du

• Er nysgerrig og lyttende

• Er omsorgsfuld

• Har lyst til at inddrage og støtte mennesker med demens (i tidligt stadie) i forhold til de udfordringer de har

• Kan afsætte 4 timer tirsdag fra kl. 1o- 14

Vi tilbyder

• En introduktion til arbejdet med borgere med demens

• Mulighed for sparring undervejs i forløbet

• Et hyggeligt fællesskab med projektets ansatte, deltagere og andre frivillige

Du vil som frivillig blive en del af en social indsats der gør en forskel for yngre mennesker med demens. Du vil også indgå i et spændende, sjovt og hyggeligt fællesskab, hvor du får en naturlig plads i det koordinerende arbejde.

Daghøjskolen for yngre mennesker med demens er et tilbud om meningsfulde aktiviteter, rådgivning, pårørendeforløb og teknologibibliotek for borgere i Hvidovre Kommune. Vi tilbyder har vores egne hyggelige lokaler i Aktivitetscenteret i Hvidovregade 49, 2650 Hvidovre.

Hvis det lyder spændende, er du meget velkommen til at kontakte Projektleder

Marie-Louise Falsing Eller daghøjskolemedarbejdere

Maya Mørch/ Katarina Brinjak fua@hvidovre.dk

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her