Når man kikker i klubbens gamle annaler findes følgende.
Ved et møde på Rådhuscafeen den 16. december 1941 stiftedes Næstved Smalfilm og Fotoklub. Mødet var indkaldt af journalisterne K.R. Smith, Otto Elbo og Arne Rasmussen samt Assurandør Erik Andersen, hvoraf de to første havde forestillet sig en klub til forevisning af gamle film, mens de to sidste var stemt for den fotografiske side af sagen. Mødet havde samlet 16 deltagere, hvoraf langt de fleste var interesserede i foto.
Kontingentet blev fastsat til 2 kr. om måneden. Allerede fra starten blev der arbejdet meget med fotokonkurrencer. Det viste sig da også snart, at det var den fotografiske interesse der fik overtaget, så klubben senere skiftede navn til Næstved Fotoklub.
De første år blev klubbaens møder holdt på Rådhuscafeen. Derefter Afholdtes møderne på “Bygningen” Jernbanehotellet, Sass Hotel og Missionshotellet. Da butikscenteret i sct. Jørgens Park blev bygget, fik klubben faste mødelokaler der. Dette gav mulighed for en hyggelig indretning med kaffe krog og ophængning af billeder. Efter nedlæggelsen af Grønnegade kaserne flyttede klubben hertil.
Der har i klubbens historie kun været tre æresmedlemmer. Det er den tidligere formand gennem mange år Borgen Poulsen.
Den nuværende formand Freddie Hansen.
Samt Jørn Toxværd.
Men det har ændret sig inden for det sidste par år – hvor der er blevet udnævnt 3. nye æresmedlemmer – som er: Flemming Mejneche, Leif Koth og Karsten Madsen.
Med til historien hører også, at den nu afdøde æresmedlem Jørn Toxværd, som ernærede sig som fotograf i Præstø og desuden en meget markant person i Næstved Fotoklub, skænkede en pokal oprindelig til s/hv billeder, der skulleudstråle livsglæde, da han syntes der manglede sådanne billeder i konkurrencerne.
Den gamle pokal fik sidste navn påskrevet ved 2009 konkurrencens afslutning, til generalforsamlingen, hvorefter en ny blev fremskaffet, samtidig med at der også er blevet tilføjet farve papir kategori ved bedømmelsen til TOX pokalen.
Der er også en anden Næstved Fotoklubs medlemmer som har lagt navn til en vandrepokal og det er Annie Madsen – som var aktiv medlem af Næstved Fotoklub fra omkring 1968 – 1975 hvor hun derefter stoppede som aktiv medlem og solgte sit fotoudstyr og pengene gik til Annie Madsen pokalen. I en parentes kan nævnes – at vores nuværende formand har mødt Anni Madsen – da Freddie Hansen startede i Næstved Fotoklub i 1972.
Den 16/12 blev Næstved Fotoklub 60 år. Dagen markeredes bl.a. med en udstilling i Cafe 21 Smedebakken i Tybjerglille Bakker, der var recption lørdag d. 15/12 kl. 13-15. Udstillingen havde åbent til midt i januar. På udstillingen blev der vist billeder af såvel nuværende som tidligere medlemmer.
I december måned 2011 fyldte Næstved Fotoklub 70 år, i den forbindelse blev der arrangeret en jubilæumudstilling – som blev afholdt den. 14-15-16 oktober 2011 – samtidigt med fotoklubbens årlige fotoudstilling på Grønnegade Kasserne i Næstved.
Lørdag den. 15. oktober 2011 – blev jubilæumsudstillingen officielt åbnet af byens borgmester med tilhørende taler m.m. derefter blev jubilæumsudstillingen beundret af af de fremmødte gæster.
Festlighederne blev derefter afholdt om aftenen i de tilstødende lokaler til Gl. Ridehus, hvor klubbens medlemmer og indbudte gæster var samlet til hyggelig og social sammenkomst, hvor der i den forbindelse blev afholdt en del taler,sunget og fortalt historier.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.126 andre, og opret dig gratis i dag.