Boblberg logo
Dansk Polarhunde Klub

Dansk Polarhunde Klub

Dansk Polarhunde Klub (DPHK) blev stiftet den 13. september 2009 og er et for mange et længe ventet og varmt ønske om, at forene kræfterne i arbejdet med de skønne slædehunderacer, der har så meget til fælles. Klubben er som udgangspunkt designet til at varetage interesserne for alle 4 polare slædehunderacer, og omfatter i dag Alaskan Malamute, Grønlandshund, Samojedhund og Siberian Husky.

Dansk Polarhunde Klub er officielt godkendt af Dansk Kennel Klub/FCI som eneste danske specialklub for de 4 slædehunderacer og har i sin struktur en særdeles velfunderet og demokratisk opbygning til at udvirke klubbens basale idégrundlag.

DPHK’s overordnede formål er derfor også afstukket med det sigte at være Dansk Kennel Klub’s sagkundskab inden for klubbens racer og gennem klubbens aktiviteter udbrede kendskabet hertil. Til sikring og forbedring af racernes kvalitet i forhold til FCI-standarder, er DPHK, de tilknyttede raceledelser og personer i udvalgene væsentlige aktører og vigtige ambassadører, der konstant står til rådighed med råd og vejledning, når det gælder sundhed, temperament, eksteriør, brugs- og trækegenskaber.

Det er den til enhver tid siddende bestyrelse stærkeste målsætning, at DPHK skal kunne rumme alle, som interesserer sig for de polare slædehunderacer uanset om man er meget aktiv udøver af udstillingssporten, ivrig deltager i slædehundeløb eller blot har sin slædehund, fordi det er den bedste hunderace i verden. Uden at tilsidesætte dette, er vi samtidig bevidste om og arbejder for, at den rigtige slædehund har FCI-stambog med godkendte og sunde forældredyr.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her