Boblberg logo
Røde Kors familienetværk Køge

Røde Kors familienetværk Køge

Vi søger 1-2 frivillige til vores familienetværk i Køge. Vi er i dag 6 frivillige, men kan godt bruge flere hænder. Vi er 2 mænd og 4 kvinder. Vi stiller ikke krav til det ene eller andet, men du skal have lyst til at hjælpe familier, når vi mødes.

I familienetværket mødes familier og frivillige til fælles netværksarrangementer den sidste torsdag hver måned. Her får familierne et fællesskab med andre børnefamilier. Familierne og de frivillige er sammen om at planlægge aktiviteter, som passer til de behov og ønsker, familierne har. Der kan fx være tale om:

Sociale arrangementer: Hvor frivillige og familier mødes kontinuerligt til bl.a. madlavning og fællesspisning, samtaler, hygge og samvær, samt kreative aktiviteter, sang, bræt- og boldspil og udeliv

Oplevelser: Hvor frivillige og familier holder traditionsfester som fx påske, jul og Sankt Hans og tager på udflugter til skov, strand, biograf eller børneteater sammen

Som frivillig i familienetværket er du med til at planlægge og afholde arrangementer for familierne sammen med de andre i frivilliggruppen. Vi mødes sidste torsdag hver måned i Den Gule Hal, Strandpromenaden 1, fra kl 16-19.

Har du lyst og mulighed for at gøre en forskel for en familie, som har det svært, er ensom eller andre ting at kæmpe med, så skriv til mig.

Håber at høre fra dig <3

Kontakt:

Helle på hechro@live.dk

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her