OM DOYOGA
DoYogas Yoga-Studier ligger i København K og Købehavn V, i lyse lokaler med en varm atmosfære.
Vi ønsker at man som medlem føler sig i trygge hænder, at man altid føler sig velkommen, bliver mødt med et smil og at der er en varm, uformel og let stemning, så både helt nye og garvede yogier kan føle sig godt tilpas.
Vi underviser i flere forskellige yogaformer, da vi oplever at dét der kan være den rigtigt yogaform for den ene person, kan føles helt anderledes for den anden. Vi har alle forskellige ting vi søger i yogaen og det vil vi gerne imødekomme. Derfor underviser hver eneste underviser ud fra dem selv, de tilføjer selv yoga filosofi og spiritualitet hvis de ønsker, så du kan finde yogatimer der rummer meget mere end den fysiske del og du kan finde timer hvor det primære fokus er den fysiske del. På den måde kan vi rumme alle, dem der kun ønsker en super effektiv træningsform og dem der søger efter noget “mere”…
Alle undervisere har et rigtigt godt grundlæggende kendskab til kroppens anatomi og fysiologi, da det er vigtigt for os, at vores medlemmer ikke overanstrenger sig og får skader på vejen til en stærk, smidig og sund krop.
Vi går meget op i at du bliver guidet anatomisk korrekt, da det at al yoga ikke foregår i top hastighed, ikke er ensbetydende med, at vi ikke kan påføre os skader, hvis vi ikke har en dygtig underviser til at vise os vejen.
Om du er til hård yoga med sved på panden, lækker musik og efterfølgende ømme muskler, om du er til rolig og blid yoga med eventuel mulighed for at komme “noget” nærmere, eller om du er til noget helt tredje…
Så har vi garanteret det helt rigtige hold og den helt rigtige underviser for dig.
MEN HVORFOR LIGE DOYOGA?
Fordi vi lover dig kompetent undervisning af den allerhøjeste kvalitet, med søde, varme, empatiske og smilende undervisere, der guider dig igennem den ene skønne yoga time efter den anden.
Fordi vi har en drøm…en ideologi om at give alle muligheden for at gå til yoga! Det gør vi ved at sætte prisen helt ned, så du har muligheden for at komme til yoga så tit du vil, uanset indkomst.
Fordi vi er et yogastudie hvor du ikke bare er endnu et medlem i rækken. Du får personlig og varm rådgivning, og du kan altid ringe hvis du har brug for råd, har spørgsmål eller noget helt tredje.
DOYOGA'S REJSE FRA 2013 OG FREM TIL I DAG
DoYoga startede i 2013 Studiet på Store Kongensgade 79.
Dengang var der bare 3-4 hold/ugen og der blev kun undervist i hatha yoga. Det startede som en hyggelig lille bi-beskæftigelse hvor DoYoga lejede sig ind på timebasis hos en ven, der dengang havde lokalerne.
Lige så fint, roligt og støt voksede det i antallet af medlemmer og ugentlige hold og 1-2 nye undervisere der underviste andet end hatha yoga.
Da min ven i slut 2014/start 2015 ikke ville leje lokalerne længere, fik jeg muligheden for at overtage den fulde leje eller at lukke DoYoga ned.
Og efter en tid med overvejelser sprang jeg ud i det, med et håb om at min ideologi og drøm ville lykkes.
At drømmen om at skabe et yoga studie hvor alle rent faktisk ville have råd til at komme til yoga, hos vores Hammer dygtige og empatiske undervisere, så ofte som de ønskede, ville blive virkelighed.
Dengang kostede et medlemskab 489 kr/mdr.
Og dengang var det virkelig billigt. Dengang var der en del færre yogastudier og langt færre yoga hold i Fitness Centre.
I 2016 var vi efterhånden så mange søde medlemmer og vidunderlige undervisere at det begyndte at blive trængt i Store Kongensgade og ventelisterne var alt alt for lange.
Så derfor gik jeg igang med at lede efter endnu et lokale på en af “broerne” (Vesterbro, Nørrebro eller Amagerbro).
Samtidig ville jeg sænke prisen endnu mere på medlemskabet, dog uden at forringe værdien af den, så efter at have tjekket alt igennem 100 gange, og med troen på at dette var den 100% rigtige vej, blev der i Januar 2016 sendt en mail ud til alle medlemmer at deres medlemskab ville falde fra 489 kr/mdr. til 199 kr/mdr.
Dette var et sats, for det er stadig Danmarks billigste Yoga Medlemskab, og det er en balancegang at få det til at hænge sammen.
Men nu har det aldrig været min intention at “ tjene kassen” på DoYoga… tværtimod var og er intentionen bare det simple, at give alle adgang, uanset indkomst.
Samtidig var der enkelte der ønskede at kunne booke sig på hold langt frem og på mange hold, så derfor oprettede jeg et *guld* medlemskab hvor man for bare 100 kr/mdr mere kunne booke op til 25 hold/gangen i stedet for de 3/gangen som ellers havde været normalen.
I foråret 2017 fandt jeg nogle lokaler på Vesterbrogade, de var noget anderledes end de nuværende, for de blev brugt til TRX og var malet i neon grøn, sort og rød og var kun én stor sal. Så de skulle laves om, så der kunne være 2 sale. En stor sal til den “almindelige” yoga og så en lille sal, som et ekstra bonus ved et medlemskab, til hot yoga.
Det var noget af en process, at finde ud af hvilke måde salen skulle varmes op på, hvilke der var den sundeste måde og hvordan det hele skulle lykkes med undervisere osv.
Jeg havde valget mellem at lave en hot sal eller et stort omklædningsrum og valgte hot-salen.
For jeg mente at dét at kunne tilbyde hot yoga måtte vægte højere end at tilbyde mere plads til at klæde om.
Det hele lykkedes og 15 August 2017 åbnede jeg DoYoga Vesterbro. Det var helt vildt! Skræmmende og fantastisk! For nu stod jeg ikke kun med lejen af ét lokale, men to. Sikke et ansvar. Men det gik- over al forventning faktisk og nu blev der for alvor travlt. Og det har der faktisk været lige siden…
En af mine største glæder og noget af dét jeg er mest stolt over, det er at få lov til at samarbejde med så dygtige og dejlige mennesker som dine Yogalærere.
DoYoga ville aldrig kunnet have eksisteret uden dem. Hver eneste ene af dem.
De deler visionen om at yoga skal være for alle. Ikke kun for folk der har råd til at prioritere over 400 kr/mdr. på yoga. De deler målet med at videreformidle glæden ved yoga ved hver eneste time du kommer til. De elsker at nørde anatomi, fysiologi, bevægelse, filosofi, ernæring og alt muligt andet der kommer dig til gode.
De er komplet forskellige og alligevel med den røde tråd der er empati, glæde, dygtighed, humor og kærlighed.
Ingen af underviserne underviser ens, og det er 100% bevidst at jeg ikke prøver eller ønsker at ensrette deres undervisning (udover at underviser de hatha, skal det selvfølgelig ikke være Strala, eller underviser de Yin, skal det selvfølgelig ikke være Power Yoga)
Jeg tror fuldt og fast på at du som yoga udøver får den mest autentiske og ægte yoga, ved at din underviser lærer fra sig, ud fra dem selv. At de videregiver dét de brænder for. At de underviser den type yoga som de elsker, at jeg ikke putter dem i kasser.
De er frie til at opbygge timen som de ønsker, de vælger selv om de vil koble yoga filosofien ind i deres timer eller ej.
Dét der er alfa omega for mig, er at de er dygtige. At de ved hvad de laver, at de har grundige yogauddannelser, at de har humor, at de er empatiske og jeg kan med stolthed og uendelig kærlighed sige at jeg holder meget af hver eneste ene.
Der er ikke én yogalærer i DoYoga som jeg ikke selv har lyst til at drikke kaffe, grine og snakke hyggeligt med. (At jeg sjældent har tiden, er en anden sag, som jeg håber at få ændret).
Tak for at du havde lyst til at læse historien om DoYoga.
Kærligst: Anna-Sophia
(Ejer af DoYoga)
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.306 andre, og opret dig gratis i dag.