Boblberg logo
Faaborg Svømmeklub

Faaborg Svømmeklub

Faaborg Svømmeklub er en meget ung svømmeklub....og så alligevel mere end 20 år gammel. Årsagen er den, at svømmeklubben først for knap 7 år siden fik en svømmehal at være aktive i. Alle de andre år er gået i en lang og sej kamp for at få politisk forståelse for bygningen af det alle borgere i Faaborg Kommune nu kan glæde sig over.....en skøn og moderne svømmehal.

Trods vor unge alder har vi allerede godt fat i mange spændende aktiviteter. Vi har et godt og succesrigt konkurrencehold - lad det være afsløret med det samme, at mange af vore nuværende konkurrencesvømmere har "trådt deres barnesko" i Haarby Svømmeklub, som vi i en overgangsperiode har haft (og stadig har) et særdeles godt kollegialt samarbejde med.

Vi har derudover babysvømning, motionssvømning, regulær svømmeundervisning på mange niveauer og ikke mindst "aqua-jogging" (en kombination af vand aerobic og vand gymnastik).

Medlemstallet ligger omkring de 300, hvilket vi er stolte af, da der i forvejen er 6 aktive foreninger på den samme front i kommunen.

For øjeblikket arbejder vi sammen med Koordinationsudvalget i Faaborg og Broby kommuner på et program, der skal motivere og aktivere langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet - et projekt vi håber kommer i gang i foråret, som kan være med til at skabe nye medlemmer til klubben og nye brugere til vor dejlige hal.

På lang sigt kunne vi godt tænke os et tættere samarbejde med andre svømmeklubber i kommunen, specielt fordi det kunne styrke sporten og give nogle rationaliseringsgevingster alle kunne få glæde af.

Vi ynder at gøre vore ting simple......men at få det gjort !!!

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her