Om De grønne pigespejdere
De grønne pigespejdere er et spejderkorps kun for piger og kvinder. Vi har 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper i hele Danmark. Vi har 100 års erfaring med at lave udfordrende aktiviteter i naturen for piger.
Pigespejdere er piger der tør
Aktiviteter der får hver enkelt pige til at turde mere, også at lave fejl. Vi tror på, at man lærer af sine fejl, og at det vigtigere at have modet til at turde kaste sig ud i noget nyt end at kunne det hele til perfektion. Grønne pigespejdere får gåpåmod på livet. De lærer at gribe de muligheder, der kommer deres vej.
Vision
Vi giver piger mod, og vi sætter verden i bevægelse.
Mission
Det er vores mission at gøre piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale.
Danmarks stærkeste fællesskab for piger
Hvad laver man egentlig, når der er pause mellem modulerne? Få et indblik i fællesskabet og spejderånden blandt de piger, der deltog i Ungleder 2018.
De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab. Hos os slipper pigespejderne for at tænke på, hvilke aktiviteter og opgaver der er “for piger” og “for drenge”. Det giver pigerne et frirum – fri for forventninger til, hvad en pige skal sige, mene og være. Så kan hver enkelt pigespejder være sig selv. Hos De grønne pigespejdere handler det ikke om, hvad individet kan præstere, men om hvad vi kan opnå i fællesskab.
De grønne pigespejdere bygger på kristne folkekirkelige værdier og forsøger at efterleve dem sammen med spejderne. Hos os møder spejderne voksne, der tør tale om tro, men også om at tvivle og når livet bliver svært.
Kongelig protektor
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har været protektor for De grønne pigespejdere siden 2000.
Prinsessen blev selv som 15-årig aktiv spejder og har overtaget engagementet i spejderbevægelsen fra sin mor, Dronning Ingrid, der før prinsessen selv var protektor for De grønne pigespejdere.
Udover at være protektor for De grønne pigespejdere er prinsessen også formand for Pigespejdernes Fællesråd i Danmark.
Prinsesse Benedikte er en engageret protektor og deltager og støtter op om spejdernes initiativer og arrangementer. Således besøgte hun også Spejdernes Lejr i Sønderborg i 2017 og udtalte i den forbindelse til TV/Syd:
”Spejdergerningen er noget af det, der giver børnene og de unge en ballast i deres ellers normale hverdag. Det at være fælles om noget. Det at få nogle værdier. Det tror jeg, der er hårdt brug for i dag. Og jeg siger ikke i dagens Danmark, for det er noget, der gælder overalt i verden”.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 641.704 andre, og opret dig gratis i dag.