Budokan selvforsvar
HVEM ER VI?
Den glade mand forrest i billedet er vores cheftræner, Finn Jensen. Han har trænet Ju-Jitsu (selvforsvar) i 38 år og har udviklet træningsprogrammerne på vores forskellige hold. Instruktørteamet består derudover af yderligere to sortbælter.
Vi tager træningen seriøst. Det kan godt gøres med sved på panden og smil på læben. Så uanset om du kommer for at give den max gas eller hyggetræne, vil der være plads til dig. Vi lægger vægt på et sikkert og trygt træningsmiljø.
Klubbens sociale liv er vigtigt. Du vil derfor også have mulighed for at deltage i arrangementer udover den almindelige træning.
De første skridt til noget nyt kan være svære – især når det gælder kampsport og selvforsvar. Vi vil godt invitere dig ud af komfortzonen og ind på måtten ...
Du behøver ikke at være i topform for at begynde. Og nej, du er ikke for gammel! Du bliver heller ikke smidt rundt af erfarne eksperter fra dag 1.