Hans Egede Gruppe
KFUM-spejderne ved Hans Egede Gruppe, blev officielt startet d. 23. april 1928, og har i alle årene haft lokaler i Hans Egedes kirke på hjørnet af Vardegade og Vordingborggade, med indgang fra Vordingborggade. Gruppen havde, som alle andre KFUM-spejder enheder i gennem mange år kun drenge som medlemmer. På et tidspunkt under krigen, var der så mange medlemmer, at der i Hans Egede Kirke var to KFUM-spejder enheder. Kort efter krigen blev de to grupper dog slået sammen til en gruppe. I starten af 1980’erne blev det muligt at optage piger i gruppen. Sidst i 1970’erne og gennem 1980’erne kunne vi i Hans Egede Gruppe, ligesom andre enheder i byen for alvor mærke at børnetallet blev mindre, samt at antallet af ledere faldt. Igennem de sidste 5 år har medlemstallet dog været støt stigende og vi er nu ca. 40 medlemmer.
Hvad går så spejderarbejde ud på:
Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil vi gerne lære børnene, at danne deres egen mening i et demokratisk samfund. Vi vil gerne lære dem respekt for andre kulturer og for hinanden.
"Learning by doing"
Et spejdermøde er både sjov, ballade og læring. Vi underviser ikke børnene som man gør i skolen, men prøver at tilrettelægge møderne så børnene selv "lærer ved at gøre" - på engelsk kalder man det "learning by doing". Det er for eksempel nemmere at huske, hvor mange ben en bille har, når man selv har fanget den og talt dem
Uddannede ledere
Vi tager meget ud i naturen, men kan også finde på forskellige aktiviteter indendørs. Ved at bruge ledere der alle har været spejdere i mange år eller har deltaget i KFUM-Spejdernes lederuddannelse, sikrer vi at spejdermøderne både er sjove og udviklende for børnene.
Kristen organisation
KFUM-Spejderne er en kristen organisation, og en del af vores formål er at præsentere børn og unge for det kristne budskab. Hvad de selv vælger at tro på, er dog helt deres egen sag.
Hvad kendetegner en Spejder:
Spejdere hilser på hinanden med venstre hånd
Spejdere har uniform på
Spejdere viser hensyn
At være spejder er et sundt og fornuftigt fritidstilbud for børn
Spejdere laver bål og andre aktiviteterne som foregår ude i naturen
Som spejdere kan vi lide at holde fast i traditionerne - som fx at hilse på spejdermaner med venstre hånd og at have uniform på - selvom vi langt fra er enige om, hvor meget vi skal gå med den.
At være spejder er en livsstil, og punkterne foroven er kun en lille del af det at være spejder.
Det kunne lyde, som om spejderlivet mest bare er sjov og ballade, men der er mening med vores aktiviteter.
Spejderlivet skal være med til at udvikle børnene til selvstændige og ansvarlige unge og voksne.
Leg er en vigtig del af børns udvikling. Derfor er legen central i vores spejderarbejde.
Gruppen består af 3 enheder.
Ulve – 0/1.-3. klasse
Juniorer – 4.-6. klasse
Spejdere – 7. klasse til ca. 17 år.
Gruppen ledes af et grupperåd som mødes 3 gange årligt.
Alle gruppens medlemmer over 15 år har den lovbefalet børneattest.
Gruppe tager på mindst 4 ture årligt (2 weekends og 2 søndagsture) samt en sommerlejr.
Gruppen har et fortrinligt samarbejde med Hans Egedes Kirkes menighedsråds samt kirkens præster og øvrige ansatte.
Vi mødes torsdag for ulve kl. 18.30 – 20.00 og onsdag for junior- og spejdere kl. 18.45 – 20.15 i kirkens lokaler på hjørnet af Vardegade og Vordingborggade og hvor børn og unge er velkomne, til at prøve at være spejder.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 638.729 andre, og opret dig gratis i dag.