Spejdercenter CPH
Spejdercenter CPH er KFUM-Spejderne i Danmark byspejdercenter i København. Centeret tilbyder nye byspejderaktiviteter, har mulighed for helt op til 50 overnattende, samt lækre mødefaciliteter.
Du kan læse og finde flere billeder af centret under faciliteter.
Centret ligger i den sydelige del af København, kun 3 stop fra hovedbanegården med S-tog. Men selvom centret ligger tæt på centrum, ligger Københavns næststørste park, Valbyparken, kun 2 minutter væk på gåben. Der er der rig mulighed for, at lave spejderaktiviteter i det fri – men parken er også et smukt sted at gå en stille tur.
Spejdercenter CPH er, udover at være et byspejdercenter, også stedet for KFUM-Spejdernes Korpsadministration.