Boblberg logo
Yoga børn

Yoga børn

BYENS BEDSTE BØRNEYOGA

I Blå himmel Yoga er vi eksperter i BørneYoga og har lavet yoga for børn på Østerbro i snart 15 år. Vores lærere er erfarne, specialuddannede og megasøde. (Vi har 9 hold i 6 aldersgrupper, for børn og unge ml. 3-16 år, incl. Barn/Forælder yoga helt op til 9 år og Aerial yoga for teens og tweens.)

Der er 10 elever på holdene for de 4 – 7 årige, 12-14 elever på hold for de større børn og 8 par-pladser på Barn/forælder-holdene. Undervisningen foregår i Blå himmel Yoga, Strandboulevarden 75 og man kan vente på sit barn og hygge sig i vores egen Blå Engel Cafe.

BørneYoga er sjov, udfordrende og helt i børnehøjde. Yogalege og sekvenser træner balance, styrke, smidighed og koordination. Hver time har et tema eller en fortælling der binder forløbet sammen og holder børnenes opmærksomhed. Vi slutter af med afspændings- og mindfulnessøvelser som tit er de allermest populære øvelser blandt børnene.

BørneYoga giver en sund og naturlig udvikling af hele barnet. Ved hele tiden at mærke efter, mærke hvad stillingerne gør, bliver børnene bedre til at navigere i sig selv – og det giver ro, selvværd og mod. Forældrene til børn i de længere forløb fortæller om mere koncentration, fokus, bedre søvn og glade unger.

Børnene er med til at forme undervisningen, hvor vi laver klassiske stillinger såvel som nye, leger sjove yoga-lege, slår kolbøtter, står på hænder og ligger stille og svæver på en sky.

Sisse Siegumfeldt er exam. Yogalærer og Børneyogalærer og har undervist i Børneyoga siden 2004 – formentlig som den første herhjemme. Hun har undervist tusindvis af børn i yoga og mindfulness og hundredevis af skolelærere og pædagoger i at undervise børn i yoga. Yoga er en leg-kurset og Hjertebarn -uddnnelsen giver yogalærere, skolelærere og pædagoger redskaber til at videregive yoga i børnehøjde. Hun har desuden udgivet DVD’en “BørneYoga og de 5 sanser” og bogen "Yoga for børn - og deres voksne " (Gyldendal 2016).

“Siden 2005 har jeg haft den store fornøjelse at undervise i børneyoga. Børnenes fantasi og åbenhed går lige til yogaens hjerte. Børn i dag har travlt – de får utrolig mange input og stimuleres konstant. Børneyoga muliggør de dybe, poetiske øjeblikke af rent nærvær og fokus som ligger så naturligt til børn.”

Blå himmel YOGAs filosofi er at yoga er godt for folk i alle størrelser. Vores BørneYoga-undervisning er sjov, fysisk og helt i børnehøjde.

Vi tilbyder faste ugentlige BørneYoga-hold, TeenYoga-hold, Barn/forælder yoga og for de voksne; kurser i at undervise børn i yoga (Se under Uddannelse).

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her