Boblberg logo
Cantus-koret (HK)

Cantus-koret (HK)

Hvem er vi?

Cantus-koret er et amatørkor, som blev stiftet den 27. juni 1990 af en flok sangglade HK-ere.

Vi synger hver mandag fra kl. 18.00-20.30. Sted oplyses ved henvendelse til formand eller næstformand, og så hygger vi os tillige med sociale aftener, viseaftener og måske en sommerfest.

Koret ledes af en bestyrelse bestående af en formand, næstformand, en kasserer, 2 bestyrelses-medlemmer.

Koret er medlem af KOR72, som er en sammenslutning af amatørkor i Danmark.

Hvad synger vi?

Repertoiret er meget blandet. Vi synger arbejdersange, musicals, danske sange, kirkemusik, og spreder os over fire stemmer, sopran, alt, tenor og bas.

Hvordan bliver jeg medlem?

For at kunne blive optaget i koret, skal man være medlem af HK-Hovedstaden.

Da vi imidlertid kan være i bekneb for mandlige sangere, har vi valgt at gøre undtagelser, og mænd behøver derfor ikke at være medlem af HK-Hovedstaden, men skal dog være medlem af en fagforening.

En af de første gange skal man tillige gennemgå en stemmeprøve.

Koster det noget?

Ja, det gør det. Vi skal selv betale vores dirigenter og beregner derfor en deltagerbetaling, pt. kr. 300,00 for 1. og 4 kvartal og 250,00 for 2. og 3 kvartal

Pensionister efterlønnere og ledige betaler nedsat deltagerbetaling. Der betales forud for hvert kvartal.

Arrangementer

Koret synger gerne til HK arrangementer og har derudover deltaget i en lang række arrangementer, og griber enhver chance for at deltage i nye opgaver. Eksempelvis:

· Forårskoncert på Frederiksberg Rådhuse med bl.a. andre kor og MAN B&W Bras Band.

· Nytårskoncert på Københavns Rådhus

· HK-Hovedstadens jubilæum

· KOR72 optræden i Tivoli

· Spil dansk arrangement i hovedstaden bl.a. i Frederiksberg Centret

· Korevent på rådhuspladsen og Verdens symposiet i Operaen

· Julekoncert i en kirke bl.a. i Tingbjerg Kirke.

Synes du det lyder spændende?

….Og har du lyst til at prøve noget nyt en mandag aften? Eller har du bare lyst til at prøve din stemme af, så kom og syng med os i CANTUS-KORET og få en god start på ugen. Det er kræves ikke at du kan noder for at synge med i koret.

Vi glæder os til at se dig i Cantus Koret, HK-Hovedstaden.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.251 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her