Boblberg logo
Beat That Blue

Beat That Blue

Beat That Blue serverer storswingende superhits fra et halvt århundredes pop- og rockhistorie med stemmekraften fra ca. 25 erfarne vokalister i alderen 20-45 år.

Når Beat That Blue er på scenen, står menuen ikke på kammertoner og salmesang, men veldrejede rock-, pop- og soulhits af sværvægtere som The Beatles, Adele og Elton John, arrangeret i korversioner, der enten giver dig dansefeber eller en klump i halsen.

Vi holder jævnligt koncerter i København og er klar til at optræde med kort varsel, indendørs eller udendørs, som en vokal kærlighedserklæring, en flerstemmig fødselsdagsgave, eller ganske enkelt når du vil have en fed og anderledes musikalsk oplevelse. Vi stiller enten op i vores grundformation med dirigent Stephan F. Haagensen, som et rent a capella-ensemble eller akkompagneret på klaver, når den skal have en ekstra en over nakken.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om Beat That Blue, hvordan du booker os, eller måske hvordan du kan blive en del af koret.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.315 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her