Støtte til kvinder i skilsmisse
Foreningen Et Nyt Kapitel er et nyt initiativ, hjemmehørende i Holbæk, som ønsker at støtte kvinder i skilsmisse eller livskrise gennem samvær, samtaler og inspiration fra andre kvinder og fageksperter. Om du er i skilsmisseproces nu eller for mange år siden betyder ikke noget, hvis du har behov for støtte til at bearbejde dine oplevelser og komme glad videre i livet.
Foreningen arrangerer møder i Holbæk, hvor vi faciliterer oplæg og samtaler og hvor der i mødet mellem kvinder i en lignende situation skabes et rum til trøst, læring og livsglæde så vi kan komme godt videre i livet – med et nyt kapitel.
Foreningen inviterer eksperter indenfor f.eks. psykologi og psykoterapi, økonomi og jura til at holde oplæg, så vi i fælleskab kan få mere indsigt og nye perspektiver på skilsmissen og vores fremtid.
Du kan skrive og tilmelde dig på Foreningen.etnytkapitel@gmail.com
eller ringe 21641216.