Som helt ny inden for sporten er der mange ting man er usikker på og hvor der er behov for råd og vejledning.
Som helt ny starter du på vores begynderhold. Se i isplanen for træningstider (bemærk at der er en kalender for hver hal).
På vores begynderhold har vi engagerede personer der vil gøre meget for at I får en positiv oplevelse her i Hvidovre Ishockey Klub.
Der er mulighed for at låne udstyr inkl. skøjter i en prøveperiode på 4 uger.
Der vil være mulighed for at få assistance med at hjælpe barnet i udstyret.
Det er en rigtig god ide at huske noget skiundertøj eller joggingsæt under udstyret.
Der er mest tid til at hjælpe med udstyr om søndagen, så vi anbefaler at det er her man kommer første gang.
Efter prøveperioden skal barnet indmeldes i klubben. Dette gøres her på hjemmesiden eller sammen med holdlederen.
I skal også selv anskaffe barnets udstyr. I kan læse mere om udstyret her på sitet.
Da vi gennem de seneste sæsoner har oplevet en stor interesse for at prøve at starte til ishockey, er det en rigtig god ide at kontakte vores leder af låneudstyr for at høre om vi har sæt hjemme som jeres barn kan låne, samt at aftale hvilken dag (torsdag eller søndag) der er bedst.
Ved opstart af sæsonen og ved hvervedage kan der være rigtig mange og vi beder jer derfor have lidt tålmodighed.
Det er også vigtigt at spørge sit forsikringsselskab, hvorvidt barnet er dækket af barnets egen ulykkesforsikring ved at deltage i ishockey. Der er forskel fra selskab til selskab.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 638.184 andre, og opret dig gratis i dag.