
Malerklubben Regnbuen
Regnbuen er klubben for os, der holder af at male.
Vi er mange medlemmer og er derfor opdelt i to hold, der maler sammen henholdsvis tirsdage og torsdage.
I løbet af året har vi flere gæstelærere. Formålet er at lære medlemmerne at udnytte deres kreative evner og til selv at skabe kunst. Der undervises i farvelære og teknikker bag opbygningen af billedværker. Foreningen tilbyder folkeoplysende voksenundervisning efter folkeoplysningsloven. Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver.
Hvert år kan I bl. a. se vores malerier på udstillinger på Aabybro Rådhus og Hotel Søparken, ligesom vi på opfordring afholder mindre udstillinger året rundt i lokalområdet.