Floorball spilles på en håndboldbane (40 x 20 meter) med 50 cm høje bander hele vejen rundt om banen.
Hvert hold har 5 markspillere (wing, back og center) og 1 målmand (keeper) på banen af gangen.
Der spilles med stav og den lille, hvide bold med 26 huller.
Målmanden bruger ikke stav, men skal benytte hjelm og polstret dragt. Målmanden må tage med hænder i målfeltet.
Et hold består af op til 20 spillere.
Ved periodestart og mål startes med face-off midt på banen.
Efter kampen stiller de to hold sig over for hinanden. De 2 anførere takker det andet hold, dommerne, sekretariatet og tilskuerne for en god kamp. Herefter giver alle hånd til hinanden.
Floorball er nemlig en fairplay sport.
En variant af floorball er det lynhurtige minifloorball. Her spiller man tre mod tre på en mindre bane (20 x 10 meter). I minifloorball benytter man ikke målmand.
I minifloorball fastsættes spilletiden i forhold til antallet af deltagere i det enkelte stævne, men den er ofte 1 x 7-8 minutter.
Spilletiden i en kamp er:
3 x 20 minutter effektiv spilletid (elite)
3 x 20 minutter (senior)
3 x 15 minutter (U11-U17)
Reglerne i floorball er ganske enkle. Det er ikke tilladt at:
Slå, løfte eller sparke modstandernes stav
Føre bladet over knæhøjde
Gribe bolden med hænderne
Heade til bolden med hovedet
Score med foden
Ligge ned og spille
Kaste med staven
Fastholde eller skubbe en modspiller
Begåede forseelser kan give fri- eller straffeslag og/eller medføre udvisning.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.311 andre, og opret dig gratis i dag.