Boblberg logo
Ringsted Tennisklub

Ringsted Tennisklub

Ringsted Tennisklub blev stiftet den 25. april 1904. Det nuværende baneanlæg fik klubben i 1949.

I 1946 havde man planer fremme om en restaurering af det gamle anlæg, der lå op til Anlægsvej, og i forbindelse med dyreskuepladsens deling, havde man regnet med, at bruge det gamle tennisanlægs areal til parkeringsplads. Det gav klubben den store chance. Som kompensation fik klubben nemlig det baneanlæg man har i dag - et af de smukkeste tennisanlæg på Sjælland og med en beliggenhed, der er helt ideel for tennissporten.

Klubhuset blev opført i 1915 og blev flyttet med til det nuværende anlæg. Det smukke hus er gennem tiderne blevet ombygget flere gange, men den oprindelige facade er bevaret.

Med et ønske om, at spille tennis hele året fik klubben i 1984 tilladelse af Kommunen til selv at bygge en tennishal. Den 17. november 1985 kunne daværende borgmester G. Møller Rasmussen indvie hallen, som i dag stadig ejes og drives af Ringsted Tennisklub.

Klubben råder i dag over 6 udendørs og 1 indendørs tennisbaner.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 645.320 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her