Boblberg logo
KIF Atletik

KIF Atletik

Atletik er for alle

Kan du godt lide at udfordre dig selv? Er du ikke bange for at få pusten op og afpudse teknik, så er atletik måske noget for dig? Det gør ikke så meget, at du ikke er i topform, når du starter, for det skal du nok komme hurtigt. Samtidig har vi det sjovt, og der dannes mange nye venskaber, når man træner sammen.

Løb hurtigt. Løb langt. Spring. Kast. Hop. Atletik er en alsidig sportsgren, som rummer noget for de fleste – både børn og voksne. Kontakt os, så kan du eller dit barn komme ned og prøve, hvor sjovt det er at dyrke atletik.

Læs mere om at prøve atletik, forudsætninger, ventelister og indmelding: Er du voksen klik her, for børn og ungdom klik her.

Hvorfor KIF?

KIF Atletik er Danmarks ældste atletikklub. Klubben har eksisteret siden 1892 og har en lang og stolt historie bag sig, som en af Danmarks førende atletikklubber. Hos os går vi meget op i at tilbyde en træningsform, som er både seriøs og hyggelig. Vores trænere er uddannede og brænder alle sammen for atletik.

Træning foregår udendørs på det ny istandsatte Østerbro Stadion og i vores styrketræningslokale. Klubben har desuden sit eget klubhus ved Østerbro Stadion. Kom forbi en eftermiddag og se de mange glade ansigter med røde kinder, som træner på forskellige niveauer.

Dyrker du allerede atletik?

Dyrker du allerede atletik, så er KIF Atletik måske stedet for dig? Vi tilbyder toptrænere og faciliteter til eliten, samtidig med at der er plads til bredden. Vi er en klub, som formår at bevare det sociale aspekt, selvom vi træner seriøst og på eliteplan.

medlem@kif-atletik.dk

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.313 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her