
Haveforeningen Ishøjgård
H/F Ishøjgård ligger på jord, lejet af Fødevareministeriet i 2007 som en bar mark. Hårdt arbejde igennem de sidste par år har omdannet denne mark til en haveforening med 368 haveparceller, hække, veje og stier, vand- kloak og elforsyning.
Fødevareministeriet har som jordejer og udlejer udstedt nogle bestemmelser, som sammen med kolonihaveforbundets love danner grundlag for haveforeningens love. Det er bestyrelsernes pligt at sørge for, at disse love bliver overholdt; men naturligvis er det i alles interesse, at haveforeningen fremstår som det den er, – både et fristed til afslapning og hygge og til stræbsom flid med at dyrke jorden med smukke prydplanter og nyttige afgrøder.