Ringsted Motionsklub er stiftet november 1981 af en række motionsløbere, som med Eremitageløbet som mål ønskede mere løbetræning end den, man fik på søndagsturene fra Kudskehuset i vintermånederne.
Med 30 fremmødte på den stiftende generalforsamling var grunden lagt til det, som i dag med tæt på 700 medlemmer er Ringsteds største motionsklub og rammerne om både løb, cykling, gangmotion og rulleskøjteløb.