Boblberg logo
Taulov Motion

Taulov Motion

Stiftet 4. december 1986 i Taulov, af 16 løbsinteresserede folk. - En 5-mands bestyrelse blev valgt.

Formålet var og er fortsat at fremme interessen for motion på såvel motions- som konkurrence plan.

Træningshjemsted er Fjordbakkeskolen, afd. Taulov, Taulov Kirkevej 35 A i Taulov.

Træningstider: hver onsdag kl. 18.00 samt hver søndag kl. 9.30

Medlemskab: Taulov Motion er medlem af Dansk Atletik Forbund under Danmarks Idræts Forbund og DGI.

Løbstøj: blå trøje, sorte bukser. Løbsarrangementer:

"Den jyske Forårsklassiker" - Taulov 1/2 Marathon (DAF-opmålt), der løbes 3. søndag i marts måned. Løbet startede 1988.

Taulov Løbet er på 4.2 km, og har meget stor deltagelse af de lokale skoler.

Bromarathon: den 17. september 1995 var Taulov Motion arrangør af Bromarathon i anledning af den Gamle Lillebæltsbro blev 60 år og den ny Lillebæltsbro blev 25 år. Med deltagelse af kronprins Frederik startede trafikminister Jan Trøjborg løbet for de 4.117 tilmeldte løbere, der startede og sluttede ved Elbohallen i Taulov.

P. Frederiksen (kronprins Frederik) blev nr. 293 i tiden 3:11:34. Taulov Motions Bromarathon blev med 3.598 gennemførende løbere Danmarks største. 7 TV-stationer, heriblandt DR og TV-2 og 6 radiostationer refererede.

Danske Mesterskaber: adskillige er erhvervet i løb - bla. DM i Vinterturneringen for mandlig ungdom 1996-97.

Taulov Motion blev hædret som årets klub af Jysk Fynsk Atletik Forbund i 1995 og i 1996 af Dansk Atletik Forbund.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her