Motionsklubben MK01
MK01 er en selvstændig motionsklub for mænd og kvinder stiftet i 2001 - heraf navnet MK01.
Klubben henvender sig især til motionister i den modne alder, men alle, der ønsker at dyrke motion, er naturligvis velkomne. Vi tilbyder gang, løb, gymnastik og cykling.
Målet er, at medlemmerne – i et ligeværdigt socialt klubmiljø – får øget glæden ved motion og herigennem styrker deres fysiske og psykiske velvære.
I firmaidrættens hus på Hannerup Engvej 1 benytter vi lokaler til klubbens arrangementer. Her er også mulighed for omklædning og bad ved motionsaktiviteter.
Samværet i MK01 er i høj grad præget af et rart og hyggeligt fællesskab med plads til god snak og humor.