Aldersgruppe: 3 til 6 år
Tidspunkt: hver anden søndag
Oplevelser i naturen sammen med familien og andre familier, er hvad familiespejderne i Aabybro kan tilbyde. Det er for børnehavebørn i alderen 3-6 år sammen med forældre, søskende, bedsteforældre eller hvem der gerne vil med. Man behøver ikke have den store natur- eller bål-erfaring. Det eneste krav er, at man har tøj på til at være ude, da vi altid er udenfor.
Vi mødes søndage i ulige uger fra 9-11 i spejderhytten, hvor vi tænder bål, kigger på dyr, klatrer i træer, laver mad over bål, leger og laver samarbejdsøvelser.
Aldersgruppe: 2. klasse og 3. klasse
Tidspunkt: Hver torsdag kl. 18:30 – 20:00
Ulvene (2. og 3. klasse) arbejder i “bander”, men stadig under opsyn af voksne ledere. Arbejdet er en forberedelse til juniorarbejdet, idet der tages nogle af de samme emner op, som juniorerne arbejder med. – Dog er det selvfølgelig på et mere grundlæggende plan og rigt krydret med lege, sange og lignende.
Også ulvene er på ture som bæverne, og det betyder nu, at det kun er ulvene, som deltager. Ulvene deltager naturligvis på gruppens ture, men også på turneringer i “distriktet”, som er det sted, hvor grupper fra flere byer mødes. Dette giver et godt sammenhold på tværs af alder og geografiske placering.
Aldersgruppe: 8. klasse til og med 16 år
Tidspunkt: Hver onsdag fra kl. 19:00 – 20:30
Når man er ca. 15 årig begynder man som senior (8. klasse til cirka 17 år), hvor man behandler den mere avancerede del af spejderarbejdet. Seniorpatruljen arbejder meget mere selvstændigt med bl.a. planlægning af deres eget arbejde, og enkelte seniorer har også en assistentfunktion i gruppen.
Seniorerne har et tæt og godt samarbejde på tværs af køn, og afholder af og til fælles aktiviteter sammen med spejderne (yngre) eller roverne (ældre). Seniorpatruljen har udvalgt deres egen patruljeleder og patruljeassistent, som – sammen med de andre medlemmer i patruljen – har til opgave at planlægge de ugentlige møder. Til seniorerne er der tilknyttet en seniortropsleder, som har det overordnede ansvar for de afholdte møder og aktiviteter.
Seniorerne er altså nogle, der tager initiativ og kan lide indeluft såvel som det, der er udenfor. Du er altid velkommen til at komme og besøge os når som helst!
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.109 andre, og opret dig gratis i dag.