Om BeYou
I dansestudiet BeYou er alle velkomne så længe du er over 18 år og har lyst til og mod på at danse. Om du har danset altid og gerne vil holde det ved lige eller om du endelig har fået blod på tanden til at komme i gang, så tilbyder vi motiverede, nærværende og kompetente instruktører, som kan guide dig ind i dansens verden. Vi ønsker at skabe et danserum, hvor der er fokus på danseglæde, fordybelse og kvalitet i bevægelser - og ja, vi ved med mere end 50 års sammenlagt erfaring, at dans skaber energi, livsglæde og overskud – som vokser, når vi forbedrer vores teknik og evne til at bevæge os fra et godt udgangspunkt. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af dansetimer, hvor der både er plads til at arbejde på et teknisk plan og til at komme og fyre den af på dansegulvet, bare fordi det gør dig glad. Du lærer at styrke og tone din krop på en anderledes, effektiv og ikke mindst sjov måde, og gennem dansen arbejder vi med en øget kropsbevidsthed, fleksibilitet, funktionalitet og ikke mindst kropsholdning.
At krop og sind er tæt forbundet er nok ikke længere nogen nyhed, derfor er det også vores holdning at du gennem dans og bevægelse ikke kun skaber fysisk velvære, men i høj grad også mental velvære og overskud. Dans kan derved være med til at reetablere en samhørighed mellem krop og sind, som gør det muligt for dig at mærke dig selv. Hos BeYou forsøger vi at skabe det bedst mulige udgangspunkt for, at du kan bevæge kroppen frit og ubesværet – også i din hverdag.
...Og så er der jo heldigvis den bonus at både hjernen og kroppen holder sig i form.
Giv slip – giv dig hen og nyd dig selv i bevægelse!
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 634.166 andre, og opret dig gratis i dag.