Foreningens hovedformål er at afhjælpe ældre og handicappedes ensomhedsfølelse.
Hjælpetjenesten er en forening af frivillige medlemmer bestående af besøgsvenner og besøgsværter. Ligeledes er der frivillige der hjælper til ved arrangementer.
Hjælpetjenesten har en bestyrelse der består af 5 medlemmer og 2 suppleanter.
Anbefalede retningslinjer:
Aftale for tid og sted ved besøg i hjemmet, eller plejeboligen, aftales indbyrdes mellem
besøgsven og besøgsvært.
Bestyrelsen anbefaler besøgsvennen aldrig at involvere sig i værtens økonomi, for
eksempel: hæve penge, bankforretninger m.m. Ved indkøb af varer anbefaler vi at hjælpe
med at bestille varerne.
Besøgsvennen må som udgangspunkt ikke modtage pengegaver, men gerne 1 buket
blomster, 1 fl. Vin eller 1 æske chokolade.
Alle besøgsvenner underskriver en tavshedserklæring.
Som noget nyt i Hjælpetjenesten, har vi mulighed for at yde befordringsgodtgørelse på kr.
3,81 pr. kørt km (jvf. Statens takst 2025) Godtgørelsen beregnes fra din hjem adresse til
besøgsværtens adresse og retur. Vi udleverer en køreseddel.
Ønsker besøgsværten kørsel til f.eks. læge eller andet, anbefaler vi kr. 3,00 pr. kørt km, som
værten betaler. Det er op til parterne imellem hvad der aftales.
Den 2. mandag i måneden indbyder Hjælpetjenesten alle besøgsvenner til nogle hyggelige fællesmøder. Møderne finder sted fra kl. 14.00 til kl. 16.00, og der bliver altid serveret kaffe med tilbehør. Nogle gange er der forskellige foredrag, både sjove og hyggelige, andre gange lidt mere alvorlige. Noget vi holder meget af er også sang og musik.
Ca. 2 gange om året har foreningen udflugter, hvor alle besøgsværter også bliver inviteret med. Er der værter der er gangbesværet eller sidder i kørestol, kan vi tilbyde en lille liftbus. Invitationen vil altid blive sendt til besøgsvennen, som står for videreformidlingen til værten.
1 gang om året forsøger vi at lave en udflugt kun for besøgsvenner.
I løbet af foråret har vi bankospil med flotte gevinster. Fællesspisning med smørrebrød og senere kaffe og kage.
Julefrokost holder vi i november eller december. Vi får lækker julemad og underholdning med nye og gamle julesange.
Den sidste fredag formiddag før juleferien, afholder vi den mangeårige tradition med at bære Fredslyset ind og ønske hinanden en glædelig jul. Dette arrangement er for alle, altså ikke kun for Hjælpetjenestens medlemmer.
Til udflugter, bankospil, julefrokost, Fredslys vil du altid modtage en indbydelse, enten pr. mail eller pr. brev.
Til alle arrangementer (på nær fællesmøder) vil der være en mindre egenbetaling.
Til fællesmøder er ægtefælle/samboende altid velkommen gratis.
Til udflugter og andre arrangementer er ægtefæller/samboende også velkommen, dog skal vedkommende betale. Beløbet beregnes ved hvert enkelt arrangement.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte en af vores 2 koordinatorer på
tlf. 4143 5936.
Hjælpetjenesten har et godt bredt samarbejde med flere foreninger, bl.a. Aktivitetscentret, Røde Kors, og Ældresagen, noget vi sætter stor pris på.
Hjælpetjenesten har kontor på Aktivitetscentret Munkesøen, Esbern Snaresvej 55, 4400 Kalundborg. Kasseren træffes for det meste om mandagen fra kl. 10-14.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 672.750 andre, og opret dig gratis i dag.