Aktive seniorer - ældre hjælper ældre

Varme hjerter og varme hænder søges

Gørlev/Kalundborg Kommune: Når et menneske skal dø, står de pårørende meget ofte med en stor sorg og en masse følelser involveret. Især den sidste svære tid, hvor medicinering og fødeindtagelse er ophørt, ligger nogle meget svære timer eller dage forude. Her kan vågekoner hjælpe og aflaste. Men kun hvis man selv ønsker det og al kontakt til vågekoner, skal ske gennem hjemmesygeplejen i Kalundborg.

Manden bag vågekonerne i Kalundborg Kommune, John Frausing Andersen, søger flere folk med et varmt hjerte og hænder, der kan og tør tage hånd om den døende og de pårørende.

- Lige nu er vi 29 vågekoner, men har vi to sideløbende projekter, er vi tre på vagt i døgnet. Derfor opfordrer han folk med til og lyst til at hjælpe andre, til at melde sig. Han mener, man skal op på 30 vågekoner, før området er bare nogenlunde dækket ind.

Den sidste svære tid

Før en person når den terminale fase, ligger der som regel et langt sygeforløb forud. Måske har familien og de pårørende været meget tilstede gennem forløbet og kræfterne til at tage hånd om den sidste, og måske allersværeste fase, kan være brugt op. Gennem hjemmesygeplejersken kan man rekvirere vågekone, der kan aflaste.

- Måske har man lovet den dødende, at sidder med til det sidste, men nogle oplever, at de ikke kan indfri det løfte. Bagefter plages de af dårlig samvittighed, fordi man i sagens natur ikke ved, om den døde har opfattet tilstedeværelsen eller ej. Men man ved til gengæld, at den sidste sans, der forsvinder fra et menneske, er hørelsen, forklarer John Frausing Andersen.

Vi støtter både den døende og de pårørende

Det er her, vågekonerne kan “ en flue på væggen” og sidde sammen med familien og de pårørende, under den sidste kritiske tid, og lindre både den døende og den pårørende med beroligende ord og blotte tilstedeværelse.

I andre kulturer er det meget almindeligt, at man våger over de døende, ofte er børn også med en del af tiden. Derfor bliver det en naturlig ting og ikke noget, man er fremmed overfor.

- Jeg ville ønske, det var mere almindeligt herhjemme også, fordi vi ved jo alle, at livet en dag slutter. For os selv og for dem, vi elsker, og vi uanset hvad kommer i berøring med døden. Ofte bliver vi bange,fordi vi ikke ved nok om det, siger John Frausing Andersen.