Boblberg logo
Lungeforeningen, afdeling Kalundborg

Lungeforeningen, afdeling Kalundborg

Hvem er vi?

Vi er en gruppe mennesker med lungesygdomme, som har startet en lokalafdeling her i Kalundborg. Vi mødes, hygger, udveksler erfaringer, dyrker motion mm. og håber på, at det også er noget for dig! Når du holder dig fysisk aktiv og træner din krop, forbedrer du din kondition og dine musklers styrke og udholdenhed. På den måde kan du forbedre din vejrtrækning, fordi dine lunger vil blive mindre belastede ved fysisk anstrengelse.

Hvor og hvornår?

Vi mødes en gang om ugen, onsdag fra kl. 11.30-14.00, på Aktivitetscenter Munkesøen, Esbern Snaresvej 55. Du deltager kun i de aktiviteter, som du finder passende.

Fra kl. 11.30 - 12.30 synger vi i kor. Fra kl. 12.30 - 13.00 handler det om socialt samvær og vi sætter os med en kop kaffe, snakker og spiser evt. vores madpakker.

Fra kl. 13.00 - 14.00 dyrker vi motion; på måtter, med elastikker, med bolde og meget andet. Du motionerer ud fra din fysiske formåen.

Vi træner udfra et program, som er udarbejdet i forbindelse med Kalundborg Kommunes KOL-kursus. Det er ikke et krav, at have deltaget i kurset, for at være en del af netværksgruppen. Vi byder alle velkomne, som bor i Kalundborg Kommune.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her