Frirum til børn, der er pårørende
BørneBuddies
BørneBuddies er et gratis tilbud til raske skolebørn, som trænger til et frirum, fordi sygdom eller død fylder i deres hverdag. Sammen med en børnebuddy kan barnet fx spille spil, jagte pokemons, følges til fritidsaktiviteter eller gå i skøjtehallen. Aktiviteterne foregår på barnets præmisser og ud fra barnets egne ønsker.
Hvad er en børnebuddy?
En børnebuddy er en studerende fra Københavns Professionshøjskole, der er ven og støtte, som kan hjælpe med de små, men vigtige, ting i hverdagen; fx leg, udflugter, biograftur, lektier mm. En børnebuddy kan også gå med til fritidsaktiviteter, sport og kulturarrangementer. Aktiviteterne foregår på barnets præmisser og ud fra barnets ønsker og kan både finde sted ude og hjemme – eller på BørneBuddies’ værested, hvor børn i samme situation kan mødes
Se mere på vores hjemmeside: