
Dansk Fragt- og Banemærke Klub (DFBK)
Velkommen til Dansk Fragt- og Banemærkeklub
Dansk Fragt- og Banemærkeklub er en forening som består af danske, såvel som udenlandske samlere af fragtmærker af alle slags
samt forskellige dokumenter mv. i tilknytning hertil.
Klubben blev startet i 1997, er landsdækkende, men har tillige medlemmer i Sverige, Norge, England, Tyskland, USA og Australien.
Klubben har p.t. ca. 65 medlemmer, og er den eneste af sin slags i Danmark.
Formålet med klubben er bl.a. at skabe kontakt imellem samlere i form af byttemøder, eget klubblad, ajourføring af kataloger,
registrering af mærker og cirkulation af landsdækkende udvalgssendinger mv.
Herudover er det klubbens formål at udbrede kendskabet til disse mærker mest muligt og blive almindelig kendt i filatelistiske
og jernbanetematiske samlerkredse.