Boblberg logo
Copenhagen Wuzuquan Academy

Copenhagen Wuzuquan Academy

Copenhagen Wuzuquan Academy (CWA) blev stiftet i 2004. Vi underviser i den traditionelle shaolin kung-fu stilart Wuzuquan, som trænes i klubber i det meste af verden.

Vores træning fokuserer på, at medlemmerne kommer i god form og lærer effektive selvforsvarsteknikker. Begge dele sker med udgangspunkt i traditionelle kung-fu træningsmetoder, som suppleres med moderne styrke- og kredsløbstræning.

Når du træner i CWA, lærer du således alle aspekter af selvforsvar – både mentale og fysiske. På det mentale plan arbejdes der med kropsprog, ansigtsudtryk og indre ro. På det fysiske plan arbejdes der med alle teknikker inden for kampkunst – for eksempel slag, spark, kast, låse og nervepunktstryk.

Derudover kan du lære teknikken til internal breathing (grundlaget for oparbejdelse af chi). Det indledes dog først, når basisteknikkerne har nået et niveau, hvor der kan drages udbytte heraf.

Der er også mulighed for at træne kick boxing i klubben, hvor der fokuseres på semikontakt point fighting. Vores instruktører er tidligere landstræner Jan Rasmussen samt europamester og tidligere landsholdskæmper David Kim Rasmussen.

CWA er medlem af Dansk Kick- og Thai Boxing Forbund (DKTF), Dansk Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).

Adressen er Nordregårdsskolen, Følfodvej ved bagindgangen

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 644.554 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her