Amager Orienterings Klub
Amager Orienteringsklub blev dannet 20. oktober 2008. Det betyder, at vi stadig er en ung klub, der har oplevet en kontinuerlig medlemsfremgang, og vi er i dag 98 aktive medlemmer (september 2020).
Mød os til træningsløb
Kernen i klubben er de ugentlige træningsløb. Vi finder vej – eller forsøger at finde vej – i de smalle gader i Dragør, i Kongelundens tætte krat, i baggårdene på Frederiksberg og midt på Amager Fælled.
Det meste af året mødes vi tirsdag aften kl. 18.30. Nogle gange flytter vi dog træningen en halv time pga. solnedgangen eller til om lørdagen. Du kan følge detaljerne i kalenderen her på siden.
Som medlem bliver du en gang om året inviteret til klubmesterskab. Typisk lægger vi det sammen med en divisionsmatch, og formand Rolf Andersen laver en udregning, hvor der tages hensyn til løbernes alder. Her kan du se en oversigt over klubmestre gennem årene.