Boblberg logo
BK Amager (Basketball Klubben Amager)

BK Amager (Basketball Klubben Amager)

Vision for BK Amager

BK Amager er en udviklingsklub.

Vi udvikler basketballspillere, færdigheder, træningsglæde, venskaber og relationer.

Funderet i en fælles glæde ved sport og klubliv. Den glæde skal skabes og udvikles af alle i og omkring klubben, både til træning og til kamp, ude og hjemme. I ungdomsarbejdet er det særligt vigtigt at glæden også gælder vores modstandere som skal mødes positivitet, også fra tilskuerpladserne. Det er alles ansvar, både ledere, trænere, spillere og forældre.

BK Amager er et forpligtende fællesskab og alle medlemmer og forældre skal bidrage til klubbens arbejde. Du kan ikke sende dit barn til basket hos os. Hele familien bliver støttemedlemmer i en forening, med opgaver både for holdet og for klubben.

Sammenhold, klubfølelse og det frivillige foreningsliv er fundamentet for hele klubbens arbejde.

Det sammenhold kan bl.a. skabes på den fælles tur til Lund for ungdomsholdene som alle medlemmer bidrager til.

Klubbens fokus er altid langsigtet: Uanset om du starter som 5 årig, når du er 14, nybegynder eller som 21 årig elitespiller, er det altid vores mål at du bliver så længe som muligt i klubben og udvikler dig så meget du vil og kan.

Vores mål for hvert enkelt medlem er en lang tilknytning til klubben og basketball, enten som motionist, elitespiller, træner, dommer, frivillig, forælder mv. Vi måler derfor vores resultater på hvor mange af vores børne- og ungdomsspillere der stadig er i klubben som voksne.

Vi prioriterer udvikling over resultater, uanset om det handler om den enkelte spiller, kampe og mesterskaber, eller om klubben.

Alle spilleres udvikling er vigtig, ikke kun de udvalgte. Alle ungdomsspillere skal træne og spille kampe på det niveau hvor de udvikler sig mest muligt, også selvom det er på tværs af hold.

Vi har elitehold og vil gerne spille med om mesterskabet, men altid med fokus på udvikling af klubben. Vi kan supplere med udenlandske spillere for at udvikle klubben, aldrig kun for at vinde.

Det er bredden og medlemmerne som finansierer eliteholdene. Det forpligter.

Eliteholdene skal fungere som ambassadører for klubbens værdier, herunder udviklingen af øvrige medlemmers færdigheder.

Som inspiration til hvor langt man kan drive sin lyst til basketball.

Som rollemodeller for træning og ihærdighed.

Som samlingspunkt for klubben ved kampe.

Men også helt konkret skal elitespillerne gøre en forskel: Ude på ungdomsholdene og i hallen, som trænere, hjælpere og klubkammerater. Til hverdag og til fest. Vi er én klub.

Det er en klub vi er stolte af.

BASKETBALL KLUBBEN AMAGER

SAMMENHOLD – STOLTHED – SEJR

Siden 1976

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 642.555 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her