Om træning
Hvad er esport-træning?
Esport-træning er kort fortalt træning i computerspil, med henblik på dygtiggørelse på konkurrenceniveau. Ligesom man kender det fra øvrige sportsgrene, træner man i løbet af ugen og spiller kampe henover sæsonen og ved deltagelse i turneringer. Man træner som udgangspunkt en gang ugentligt, og i et specifikt computerspil (undtaget børneesport for børn mellem 6-10 år giver dog mulighed for at spille forskellige spil).
Det kan forventes at der periodevis gives "hjemmarbejde" man så vidt muligt skal holde fokus på frem mod næste træning.
Hvordan er aldersfordelingen?
Vores børne-esportshold er for børn fra ca. 6-10 år. Vores ungdoms-esportshold består af udøvere fra ca. 10-18 år. Vores seniorhold er for voksne over 18 år. Gennemsnittet i Ballerup Esport ungdoms-hold er typisk omkring de 11-14 år for spil som fx Fortnite og CS:GO. For LOL er aldergruppen nogett ældre. Der trænes i grupper der varierer afhængigt af spil og aldersgruppe.
Skal man selv medbringe eget udstyr?
Vi har alt det udstyr dit barn har brug for, for at kunne træne i din esports-træning. Dog er det ok hvis I medbringer egen mus og head set, da nogen af vores medlemmer trives bedst med at spille med dette. Det er fx muligt at slutte sin controller til vores computere, hvis man foretrækker dette.
Skal vi selv oprette en spilkonto/profil eller er det noget klubben klarer?
Udøverne skal selv have egen profil/konto uanset hvilket spil disse spiller. Til esport-træning logger man på med sin egen konto. Da de fleste spil anmoder om at man bekræfter via email, skal man sikre man har adgang til dette også.
Hvilket software bruger I til kommunikation under træning og kampe?
Vi kommnuikerer under træning og kampe via et software der hedder Discord (discordapp.com). Dette er gratis at downloade, og vi bruger det som kommunikationsmedie i tilknytning til træning og kampe, samt som et socialt medie, hvis man uden for træning gerne vil skrive eller spille med nogen fra klubben. Discord bruges også fra tid til anden af trænerne, hvis de fx ønsker at give beskeder, hjemmeopgaver osv. Hvis ikke I allerede har oprettet en Discord-konto, vil dette være noget som udøveren får oprettet ved en af de førstekommende træninger. Link til Ballerup Esports Discord-server finder du her.
Mit barn forestrækker en PlayStation controller. Kan man spille med en sådan?
Det kan godt lade sig gøre at slutte denne til computeren. I skal dog selv medbringe denne og en tilhørende ledning.
Hvor foregår træning og turneringskampe?
Det hele foregår i vores lokaler på Egebjergvang 231, 2750 i Ballerup. Træningstiderne fremgår at oversigten for "Hold og træningstider", og kampene annonceres løbende fra kamprunde til kamprunde.
Kan man træne online?
Vi har ikke umiddelbart et tilbud om online-træning. Vi er ikke nødvendigvis afvisende over for ideen, vi oplever dog at den fysiske tilstedeværelse at meget værdifuld og gør det langt lettere for vores trænere at give differentieret undervisning.
Afholder I LAN-events?
Ja, vi deltager i udvalgte LAN-events og melder løbende ud om hygge-LAN's i vores egne lokaler, og om mulighed for deltagelse i større LAN-events rundt om i Danmark. Herudover afvikler vi selv turneringer henover over sæsonen, både online og ved fysiske samlinger.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 645.283 andre, og opret dig gratis i dag.