
Skovlunde Jiu jit su
Skovlunde Jiu-Jitsu, “KI” er en foreningsbaseret klub med en aktiv og åben indstilling til kampsport og træning.
Alle vores trænere deltager ofte (meget ofte) i både danske og udenlandske træningssamlinger. Både som deltagere og instruktører.
Vores trænere deltager i og er undervisere på Danmarks Idræts-Forbunds kursus: Trænerhuset, hvor langt de fleste af vores aktive trænere har opnået trænerlicens A, som er det højeste niveau.
Vi har som den eneste klub i Danmark 2 Jiu-Jitsu Stilartsinstruktører, som underviser på landsplan i Ju-Jitsu Danmark. Totalt i Danmark er der 5 af disse instruktører. Det er disse instruktører, der bærer udviklingen i vores fælles sport som instruktører på træninger, sommerlejre og så videre.