Dance Royal (herskabsdans)
Vi er en gruppe dansere, som er interesseret i historiske herskabs- og selskabsdanse. Dansene er fra de danske og europæiske kejser- og kongehuse, og dermed også danset af adelen på de danske herregårde. Kun enkelte af disse hof- og herskabsdanse kom ud til ”folket”, og bedst kendt af disse er nok Les Lanciers, som vi naturligvis også danser. (Almuen havde samtidig deres danse, som vi i dag betegner som ”folkedans”). Vi danser alle de store baldanse, der danses som pardanse, række danse eller i kvadriller med fire par – som eksempelvis Les Lanciers. Musikken findes ofte i de kendte operaer eller operetter med komponister som Händel, Strauss, Schubert m.fl. Ved opvisninger holder vi fast i traditionerne også i påklædningen, med damerne i store kjoler – ofte fra tiden 1700-1900 – og herrerne i kjole og hvidt. Når vi øver, er det i helt almindelig påklædning. Dance Royal kommer gerne ud i foreninger og institutioner og giver opvisning og fortæller om dansene og musikken. Vi danser hver fredag kl. 19.30 i gymnastiksalen på Møllevangsskolen i Rønnede
Skriv en mail eller ring til os på:
E-mai: dans.bent@gmail.com
Tlf: 22 99 31 50