Hjernesagen i Kalundborg, hvis medlemmer hovedsagelig er personer med mén efter et stroke, samt deres pårørende, samles hver 14. dag på Aktivitetscenter Munkesøen, med det formål, at mødes med andre i samme livssituation.
Formålet er også, at skabe glæde, bedre forståelse for egen og andres situation, samt at tilføre livsglæde. Det ligger også latent, at medlemmer skal støttes og hjælpes i situationer, hvor det ikke er muligt for den enkelte, at klare udfordringen alene.
Til brug hertil benyttes der flere hjælpemidler. Det kan være i form af:
*Arrangementer med foredrag af kommunale instanser, interesseorganisationer, fagpersoner, eller andre.
* Musikarrangementer med f.eks. lokale bands som Over Byens Tage eller andre. Dette er med til både at skabe livsglæde, men også hjælpe sprogramte til en god oplevelse.
* Udflugter med egnet bus til forskellige oplevelsespunkter, hvad enten der er museer, naturoplevelser, eller spisning på et spisested
* Almindelig socialt samvær (ikke alene til møder men også på ture), hvor situationer, det kan være dødsfald (der ikke er ukendt i den ældre del af medlemssegmentet), oplevelser eller blot afkobling fra dagligdagen (her især den raske ægtefælle) er hovedelementer. Her går samtalen ekstra let over en kop kaffe, eller en bid brød.
Hjernesagen inviterer ofte andre foreninger med til disse foredrag og musiske, og til dels også andre, arrangementer, så mulighederne for at skabe netværk øges for alle.
Det er klart at ovenstående arrangementer får hjælp af ”en enkelt kop kaffe”, med tilhørende kage eller bolle. Al sammen som en vigtig medvirkende til en bedre livskvalitet samt i en vis udstrækning også væskeindtag.
Af samme grund har vi i foreningen også egenbetaling i form af indbetaling til kaffekasse, samt egenbetaling til f.eks. sæsonafslutninger og udflugter ud af huset. Samme betaling opkræves af inviterede gæster.
Værende en del af en landsorganisation / landsforening giver dette også mulighed for at deltage i møder i andre lokalforeninger, på deres præmisser.
Esbern Snaresvej 55, 4400 Kalundborg
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 719.853 andre, og opret dig gratis i dag.