
Mentor/rollemodel for en ung
Vil du være en rollemodel, sætte dine egne talenter, styrker og evner i spil, og se et ungt menneske vokse og opnå selvværd og tillid? Så er her en mulighed.
Alt for mange unge går ud af folkeskolen uden at være bevidste om, hvad de er gode til. Ved at vise den unge, at han eller hun har en masse talenter, evner og styrker, kan du hjælpe den unge, til at se sig selv ind i en uddannelse eller et jobvalg.
Lige nu søger vi mentorer der vil kunne afsætte 1½-2 timer om ugen til at mødes med en ung i alderen 16-25 år. Den unge mangler typisk selvtillid og selvværd, samt troen på egne evner. Programmet består af 24 ugentlige møder (dog ikke i din eller den unges ferier).
Vi klæder dig på til opgaven gennem et kursus på én dag. Møderne med den unge kan ske på en virksomhed, bibliotek eller andet offentligt tilgængeligt sted. Forløbet er nøje beskrevet i en guide I følger. Du får hurtigt oplevelsen af, at du er med til at gøre en forskel!
Så har du lyst til at være frivillige mentor? Så kontakt endelig vores frivilligkoordinator Tom Pedersen, tom@talentspejderne.org / 2577 8646