
Vil du glæde et menneske med et mindre udviklingshandicap – og få masser af smil igen
Vi søger frivillige der vil være besøgsvenner for mennesker med et udviklingshandicap – vi kunne kalde dem Sonja og Bjarne. De bor begge i egen lejlighed i Horsens.
Sonja er glad og smilende og elsker at lave sjov. Hun kan lide at tegne og spille spil. Hun vil gerne gå ture.
Bjarne er en meget rar og smilende mand, der savner en at spise sammen med en gang i mellem.
Bjarne køber ind og betaler for maden – I tilbereder og spiser maden sammen
Bjarne er også glad for fodbold - så måske kan I se en kamp og få en øl.
Frivilligopgaven :
Som frivillig er du sammen med Sonja eller Bjarne et par timer hver anden uge - Sammen aftaler i hvornår og hvad I vil lave sammen.
Der vil være mulighed for at deltage i sociale arrangementer sammen, som Lev Horsens arrangerer.
Som udgangspunkt ønsker vi at du har tid til besøgene det næste ½-1 år, så der er tid til at bygge en relation op mellem jer. Vi håber selvfølgelig på at kemien er god, så relationen varer længere.
Lev Horsens hjælper med sparring og gode input til fælles aktiviteter.
Vi søger dig, som:
- Møder mennesker åbent og fordomsfrit
- Er moden og har social indsigt
- Er stabil og befinder dig et sted i livet med overskud til at støtte et andet menneske
- Har tålmodighed
- Bor i Horsens eller omegn.
Du får mulighed for at :
- Støtte et sårbart menneske og skabe glæde
- Få en ny og meningsfuld relation
- Få masser af smil
- Få indblik i en ny verden
- Blive en del af en frivilliggruppe og deltage i sociale arrangementer hos Lev Horsens
- Få del i mange frynsegoder som bl.a. årskort til Fit&Sund samt gratis VIP billetter til Basket og Håndbold i Horsens
Hvem er Lev:
Lev er en interesseorganisation og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Foreningen har eksisteret siden 1952
Læs mere om Lev på Lev - livet med udviklingshandicap
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig
Skriv til vores frivilligkoordinator Line Wolff på frivillig.horsens@lev.dk eller ring på 30 57 09 04
Bjarne og Sonja er opdigtede personaer – for at gøre opgaven tydeligere
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 696.547 andre, og opret dig gratis i dag.