Boblberg logo
Alzheimerforeningens samtalemakkere

Alzheimerforeningens samtalemakkere

Er du pårørende til en kær med demens og mangler du en at tale med?

Som pårørende til en person med demens kan hverdagen være præget af bekymringer, ansvar og følelsesmæssige udfordringer – og det kan være svært at finde nogen, der virkelig forstår, hvordan det er. Med en samtalemakker får du mulighed for at dele tanker og erfaringer med et andet menneske, som også er tæt på én med demens.

Hvad er en samtalemakker?

En samtalemakker er en frivillig, som selv har erfaring som pårørende til en person med demens. Vedkommende ved, hvordan det kan føles – og møder dig med forståelse, fortrolighed og et åbent øre. Samtalerne kan handle om alt fra hverdagens små og store udfordringer til følelser, tvivl, håb og egenomsorg.

Et tilbud på dine præmisser -

Du og din samtalemakker aftaler selv, hvordan og hvornår I mødes – det kan være telefonisk, online eller fysisk, og så ofte det passer jer. Det er en fleksibel og personlig støtte, der tager udgangspunkt i netop din situation og dine behov.

For dig, der er tæt på én med demens -

Tilbuddet er for pårørende i alle relationer – uanset om du er ægtefælle, barn, søskende, ven eller noget helt andet. Måske har du først for nylig fået kendskab til sygdommen, eller måske har du været i rollen som pårørende i længere tid. Uanset hvor du er i forløbet, er du velkommen.

Læs mere og tilmeld dig via linket.

Tilmeld dig og kontakt foreningen

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 677.448 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her