FISKENs værested er for alle unge mellem 13 og 24 år. Det er et sted, hvor du kan hænge ud, være dig selv og møde andre unge og vores frivillige. Vores sted er småt og roligt, men rummer mange forskelligheder – Der vil altid være en frivillig til stede til at tage godt imod dig og invitere dig ind til hygge, samtaler og samvær.
Hos os kan du:
🎮 Spille spil – både playstation og brætspil
📚 Få hjælp til lektier, eksamensforberedelse – eller endda til teoriprøven
🌍 Komme med på fede udflugter og oplevelser i fællesskab med de andre unge
🎤 Deltage i workshops og oplæg, hvor du lærer noget brugbart til både studiet og livet
🍽 Spise med - Fælles aftensmad – 3 dage om ugen!
Mandag til onsdag laver vi aftensmad sammen – unge og voksne – og spiser i fællesskab omkring kl. 18.30.
Fællesspisning og alle udflugter er gratis.
Her er plads til at være dig selv, få nye venner, grine, lære og snakke om det, der fylder i livet. Du kan altid tage en snak med vores voksne medarbejdere og frivillige – vi lytter og tager dig seriøst.
📅 Åbningstider
Vi har åbent mandag til onsdag fra kl. 15 til 21.
Du kan følge FISKENs åbningstider og aktiviteter på instagram foreningen_fisken.
Du kan også læse mere om vores sted på www.fisken.org
Kig forbi eller ring og lav en aftale med os.
Vi glæder os til at møde dig.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 673.141 andre, og opret dig gratis i dag.