
Dansk Motorklub - social herrerklub
Dansk Motorklub er en herreklub fra 1907. Vi er meget sociale og mødes ca 5-7 gange om året. Det er en gentleman-klub. Der stilles krav til påklædning (jakke og slips) og opførsel. Aldersspændet er fra 40 - 85 år. Overvejende bor medlemmer omkring København og nord for.
Vi spiller kegler, afvikler fugleskydning, tager ind i Bakkens Hvile, og har også en gang imellem arrangementer, hvor man kan have en ledsager med. Ligeledes har vi også arrangementer, som handler om biler ; )
På billedet står jeg ved Aldershvile Slotspavillon, hvor vi netop har afviklet afslutningen på keglespillet, og en ny Keglekonge blev fundet. Vi kommer mange andre spændende steder.
Skriv til mig og jeg kan fortælle mere. Motorhilsner, Steen