Mandegruppen er et fællesskab for mænd over 65 år, der har lyst til at være sammen med andre og dele tanker, erfaringer og hverdagsliv. Vi mødes én gang om ugen i 12 uger i rolige og uformelle rammer.
Måske er du lige gået på pension. Måske har du mistet noget af dit netværk. Eller måske savner du bare nogen at tale med. I mandegruppen er der plads til det hele. Gruppen ledes af en frivillig gruppeleder, som tager godt imod dig og sørger for, at der er tryghed og respekt i samtalerne.
Hen mod slutningen af forløbet kigger vi sammen på, hvilke fællesskaber der findes i lokalområdet, og taler om, hvordan du kan tage det første skridt videre.
Vi mødes i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen.
Skriv eller ring til Louise på 20839003 eller louise@frivilligcentervsv.dk