
Hvidovre Skøjte Klub
Når du starter til skøjteløb er det muligt at gøre det for sjov, gå til Funskate konkurrencer eller stræbe efter at blive konkurrence- eller mesterskabsløber.
Alle kan prøve at gå til konkurrencer i det der hedder Funskate. Her stilles der ikke så store krav til niveau og det er meget uhøjtideligt. Mere om det på vores hjemmeside under Funskate.
- tøv endelig ikke med at komme i gang – hvis du føler dig usikker på om du nu kan nok eller er god nok så husk på, at der helt sikkert er en anden på holdet som er lige så nybegynder som dig, og at selv de meget dygtige har været nybegyndere en gang. Alle starter et sted og vi griner ikke af hinanden men med hinanden, imens vi får styr på skøjterne med hjælp fra vores søde og dygtige trænerteam.